KatrineBay.dk

Ristede kikærter – Sprøde og krydrede

Ristede kikærter der er sprøde og krydrede er en rigtig skøn snack, hvis man er til dette, og ellers er de perfekte at bruge som topping på salater eller supper.

Man kan riste sine kikærter sammen med en masse forskellige krydderier, men jeg elsker især hvis de er lidt spicy og bruger derfor ofte Cheyenne eller stærk paprika. Man vil også sagtens kunne bruge hvidløg, oregano, timian, spidskommen og chili, så jeg vil helt klart anbefale at man prøver sig frem.

Man kan riste sine kikærter på en pande med lidt olie eller i en ovn. Jeg synes helt klart at de bliver bedst på en pande, men hvis man gerne vil undgå at bruge olie eller måske finder det nemmere at bruge ovn, så er dette altså også en mulighed. Hvis man gerne vil have sine ristede kikærter helt sprøde og knasende, så vil jeg nok anbefale at det er panden man bruger.

Ristede kikærter er helt klart bedst hvis man laver dem kort tid inden de skal spises, da de så bevarer deres sprødhed og samtidig er varme indeni. Jeg elsker at bruge dem som topping på forskellige salater, da de er med til at give lidt ekstra sprødhed og smag, og samtidig er det bare visuelt rigtig flot.

Hvis du ikke har prøvet at smage ristede kikærter endnu, så synes jeg helt klart at du skal give det et forsøg. Jeg synes godt at de kan virke lidt melede hvis man ikke tilberede dem ordentligt, men hvis man rister dem og tilføjer smag, så er de altså en fantastisk spise.

Tilberedning

Skyllede kikærter der ligger til tørre på lidt køkkenrulle
Kikærterne ristes på en pande sammen med olie og lidt krydderier
Det færdige resultat – Velbekomme 🙂

Hvis du skulle have en rigtig god idé til hvilke andre krydderier der smager godt sammen med kikærter, så er du meget velkommen til at smide en kommentar her under opskriften.

Ristede kikærter - Sprøde og krydrede

30 min4-6 pers
Ingredienser
  • 1 dåse kikærter
  • 2 spsk olie
  • 1 tsk Stærk paprika
  • 1 tsk flagesalt
Instruktioner
  1. Først dræner man kikærterne ved at hælde dem ud i en si. Derefter skyller man dem under koldt vand, og lader dem tørre ovenpå noget køkkenrulle.
  2. Opvarm panden på høj temperatur sammen med lidt olie
  3. Hæld de tørrede kikærter på den varme pande, og lad dem svitse et par minutter.
  4. Tilføj herefter krydderierne og lad dem svitse på panden indtil de begynder at blive gyldne.
Ingredienser
  • 1 dåse kikærter
  • 2 spsk olie
  • 1 tsk Stærk paprika
  • 1 tsk flagesalt
Instruktioner
  1. Først dræner man kikærterne ved at hælde dem ud i en si. Derefter skyller man dem under koldt vand, og lader dem tørre ovenpå noget køkkenrulle.
  2. Opvarm panden på høj temperatur sammen med lidt olie
  3. Hæld de tørrede kikærter på den varme pande, og lad dem svitse et par minutter.
  4. Tilføj herefter krydderierne og lad dem svitse på panden indtil de begynder at blive gyldne.

Klik på knappen herunder hvis du ønsker en printervenlig udgave af ovenstående opskrift.

Udskriv opskrift
Skriv et svar
*
*
*